DANSK FOLKEPARTIS UNGDOMS ÅRSMØDE 2005 I ULFBORG-VEMB

Af Ditte Bødiker Riis, DFU-Århus Amt

Den 19. – 20. marts 2005 var DFU samlet til det årlige årsmøde, som dette år blev afholdt i det, som Kenneth Kristensen så rigtigt kaldte for ”Kongerigets yderste afkrog.” Vi boede på et hotel i skønne omgivelser midt i klitterne. Kl. ca. 13.15 lørdag eftermiddag, kun et lille kvarter forsinket, påbegyndte Kenneth Kristensen sin beretning. Ud på eftermiddagen fik vi besøg af Gruppeformand MF Kristian Thulesen Dahl, som på yderst underholdende vis fortalte om samarbejdet med regeringen. Efter hans oplæg var der rig mulighed for at debattere.

En stor del af dagen blev brugt på at diskutere og stemme om indkomne forslag til ændring af DFUs politiske program, hvilket var lidt af en hurdle. Der var mange forslag, der skulle igennem en debat, før der var afstemning. Inden dagens tiltrængte pause og efterfølgende middag skulle der vælges ny hovedbestyrelse. Kenneth Kristensen blev, til stor glæde for os alle, genvalgt som formand.

Kl. ca. 18.15 var vi færdige med dagens officielle politiske program. Vi havde godt halvanden time til at slappe af inden middagen og den efterfølgende årsfest. Efter en velsmagende middag blev vi underholdt med et lille show, hvorefter aftenen var fri til fest og ballade. Aftenen kan helt sikkert beskrives som en succes. Alle folk var oplagte og festlige. Flere af os kan sikkert skrive under på, at det var hårdt at skulle begive sig ud af sengen om morgenen.

Søndag fik vi besøg af Maggie Lin fra Nationalistpartiet KMT i Taiwan. Hun holdte et oplæg på godt en halv time. Vores besøg fra Italien blev aflyst, så i stedet fortalte Martin Henriksen om sit valg til Folketinget. Resten af dagen forløb med afstemninger omkring indkomne forslag og ændringer til det politiske program. Vandrepokalen gik i år til Københavns Amt, der har formået at sikre en medlemsfremgang fra 48 til 56 medlemmer.  Mødet sluttede lidt tidligere end beregnet, hvilket vist fald i god jord hos sjællænderne, der havde lidt af en køretur hjemad.

Alt i alt et utroligt hyggeligt og festligt årsmøde med en god debat samt god stemning. Men vi skal vist alle have øvet os lidt på fællessangen til næste år. Morten Messerschmidt klarede den ellers udmærket solo, men det var næsten synd for ham.

Årsmødet startede med en fællessang.

På billedet er det Morten Messerschmidt der synger for.

 Der blev sunget flittigt under årsmødet.

Fra venstre er det Thomas Christensen, Frank Kühn, Alexandra Jacobsen og Jan Larsen.

Her er det Landsformand Kenneth Kristensen, der holder sin tale om det foregående år.

DFU'erne lyttede til den gode tale som landsformanden holdt.

Morten Messerschmidt trådte tilbage som politisk næstformand for DFU. Det skyldtes at 8. februar 2005 blev valgt til Folketinget.

 

DFU'erne ønskede Morten tillykke med valget!

MF, Kristian Thulesen Dahl var gæstetaler på årsmødet, hvor han kom med et spændende oplæg.

På billedet ses den nye hovedbestyrelse, som blev valgt på årsmødet.

Fra venstre ses Allan Steen Hansen (Brande), Heidi Frifeldt (København), Kenneth Kristensen (Hvidovre), Marlene Harpsøe (Humlebæk) og Dennis Flydtkjær (Herning).

Her er det Kenneth Nielsen og Pernille Hansen der hygger sig efter spisningen.

Henrik Bo Jensen nød, formand for Københavns amt, Maria Krolacks gode selskab.

Heidi Hjort og Ronni Krogh Kristensen, Nordjyllands amt, havde en festlig aften til Årsmøde-festen.

Her er det Thomas Christensen sammen med kæresten Kristina Skadegaard.

Maria Svendsen, Fyns amt og Christina Lange, Bornholms amt.

Det tidligere folketingsmedlem Karina Sørensen havde det sjovt sammen med Karsten Kusk og Peder Præstmark.

På billedet ses aftenens underholdning. Lars Nielsen alias Miss Molly.

DFU'erne styrede dansegulvet hele aftenen, her er det med boogie-woogie.

Her er det, det nyvalgte folketingsmedlem, Morten Messerschmidt som viser hvad han kan.

Martin Henriksen var også på talerstolen for at forsvare sine holdninger.

Carsten Horn forsvarede sit synspunkt.

Dette forslag blev ikke vedtaget. Et klart nej.

Bestyrelsen i Roskilde, Robert, Claudia og Kristian, lyttede interesseret til Maggie Linns indlæg om Taiwan.

Maggie Linn, vores gæstetaler fra Kuomintang partiet i Taiwan, fortalte om hendes land samt den politiske situation i Taiwan.

Maggie Linn får her overrakt en gave af Landsformand Kenneth Kristensen.

Martin Henriksen, nyvalgt medlem af folketinget samt familie og forbrugs ordfører for Dansk Folkeparti, holdt et spændende indlæg om hans første tid på Christiansborg.

Der blev lyttet med stor interesse til Martin Henriksens indlæg.

Mikkel Gam, Århus amt og Nanna Mortensen, Sønderjyllands amt lyttede til debatten. 

Maria Krolack, formand for Københavns amt, modtager vandrepokalen for bedste medlemsfremgang. Organisatorisk næstformand, Allan Steen Hansen, overrakte den flotte pokal.

Dirigenten på årsmødet var Karsten Holt.

På billedet takkede han DFU'erne for et godt årsmøde inden det sluttede.

Efter årsmødet var der lejet busser til at køre medlemmerne hjem.

På billedet er det bussen der kørte til København.

 

Alle siger tusind tak for en god tur!

Kalender
Tidl. arrangementer
Årsmøde 2010
Julemøde 2009
Sommermøde 2009
Årsmøde 2009
Bruxelles 2008
Julemøde 2008
Sommermøde 2008
Årsmøde 2008
Julearrangement 2007
Sommermøde 2007
DFU årsmøde 2007
Julearrangement 2006
Bruxelles 2006
DF årsmøde 2006
DFU årsmøde 2006
Julearrangement 2005
Sommermøde 2005
DFU årsmøde 2005
Bruxelles 2004
Julearrangement 2004
DF årsmøde 2004
Sommermøde 2004