JULEARRANGEMENT 2004

Af Daniel Korfits og Anders Madsen, DFU-Københavns amt

Der var endnu engang lagt op til det helt store Julearrangement med DFU den 27. og 28. november 2004. Ved ankomsten til Hotel Vinhuset i Næstved, fik vi anvist værelser og udleveret nøgler. Herefter bød vores organisatoriske næstformand Allan Steen Hansen velkommen, og Morten Messerschmidt fortsatte sit juleeventyr fra de forrige år om kejser Nyrup, profeten Lykketoft og alle de andre. Efter en god sang fik vi besøg af terrorekspert Birthe Hansen, som gav en meget interessant orientering om terrorsituationen, som den ser ud i dag, og om hvilke mennesker det er, der bliver terrorister. Birthe Hansens foredrag blev sluttet af med spørgsmål og debat.

Al den snak om terror havde gjort alle mægtig sultne, og det var derfor godt at kunne sætte sig til bords i hotellets restaurant, hvor der blev serveret en lækker 3-retters menu med tilhørende vin og øl ad libitum. Festen fortsatte i hotellets bar, hvor stand-up-komikeren Michael Schøtt fra FBI (Funny Business Inc.) lavede et hylende morsomt show. Der blev købt ihærdigt ind i baren, og vores veloplagte DJ sørgede for musikken til ud på natten, hvor flere fortsatte videre i byen.

Aftenens fest havde sat sit præg på søndagens morgenbord, hvor ikke alle var lige veloplagte. Det blev der dog hurtigt lavet om på, da erhvervspolitisk ordfører Colette Brix kom. Hun leverede et virkelig interessant foredrag om sit job som næstformand i erhvervsudvalget, iværksættere samt om sine egne erfaringer som selvstændig forretningsdrivende. Colette fik svaret på en lang række spørgsmål fra forsamlingen inden vi sluttede af. Folk fik sagt farvel til hinanden, og drog efter en fantastisk weekend hjemad. 

DFU'erne lyttede til Morten Messerschmidts spændende julefortælling.

Lektor og specialist i terrorisme, Birthe Hansen, holdt et interessant oplæg om terror.

DFU'erne var meget interesseret i det spændende indlæg.

Birthe Hansen får her en lille gave, som tak for oplægget. Gaven overrækkes af Sandie Langer.

Kim Kristian Andersen, Roskilde Amt og Kristina Skadegaard og Thomas Christensen Storstrøms Amt, nød alle den gode mad.

Maria Frigaard, Vestsjællands amt nød at blive opvartet.

På billedet ses Maja Pedersen, Århus Amt og Addie Moore, Roskilde Amt. Addie havde fødselsdag og blev fejret med en sang.

Kim Calundann og Heidi Jensen, Roskilde Amt, var klar til fest og farver ved julearrangementet. 

Efter desserten blev der sunget for fuld skrue.

På billedet ses Morten Marinus Jørgensen, Bente Kronborg Holst og Morten Lyse. I baggrunden står Pia Poulsen.

Stand-up-komikeren, Michael Schøtt, stod for aftenens underholdning.

Snakken gik hos Henrik Bo Jensen, Daniel Korfits og Thorsten Larsen-Seul, alle Københavns Amt.

Dansegulvet var fyldt med glade DFU'ere. Her er det Kenneth Kristensen og Carina Achiam samt Thom Jepsen og Sandie Langer, som morer sig.

Bente Kronborg Holst og Niels Kusk morede sig også på danse gulvet.

Dansk Toppens redaktør Marlene Harpsøe sammen med Dennis Flydtkjær.

Arne Hansen, Morten Lyse og Frank Jørgensen, alle Viborg Amt, tog sig en ordentlig cigar i  baren.

Carsten Horn, Københavns Amt, hyggede sig gevaldigt i baren.

Claudia Laura Holm, Robert Drobek, formand og næstformand i Roskilde Amt og Arne Holm, formand i Vestsjællands amt.

Colette Brix, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, holdt et meget spændende oplæg om erhvervspolitik.

Bagefter var der spørgsmål fra mange spørgelystne DFU'ere.

Kalender
Tidl. arrangementer
Julemøde 2009
Sommermøde 2009
Årsmøde 2009
Bruxelles 2008
Julemøde 2008
Sommermøde 2008
Årsmøde 2008
Julearrangement 2007
Sommermøde 2007
DFU årsmøde 2007
Julearrangement 2006
Bruxelles 2006
DF årsmøde 2006
DFU årsmøde 2006
Julearrangement 2005
Sommermøde 2005
DFU årsmøde 2005
Bruxelles 2004
Julearrangement 2004
DF årsmøde 2004
Sommermøde 2004