v/Allan Steen Hansen, landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom

Kære årsmødedelegerede, kære gæster; 

Det er mig en stor ære som nyvalgt landsformand at stå her og give jer denne hilsen fra Dansk Folkepartis Ungdom. Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at jeg sætter stor pris på det gode forhold, vi har mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom, som er særdeles udbytterigt for begge parter. Modsat de fleste andre politiske ungdomspartier, er vi ikke i opposition til vores moderparti, men vi bakker i stedet op om den gode politik, som det fører til gavn for begge parter.  

På mange væsentlige politiske områder adskiller vi os da også fra de andre ungdomspolitiske partier. Vi er det eneste ungdomsparti, der ønsker at bevare folkekirken, som hele 83 % af den danske befolkning er medlem af.  

Vi er det eneste ungdomspolitiske parti, der uden undtagelser bakker op om de nødvendige stramninger på udlændingepolitikken, som et flertal i Folketinget og et flertal i befolkningen står bag. De fleste andre ungdomspartier ønsker at føre en politik, som reelt vil betyde en tilbagevenden til den katastrofale udlændingepolitik, der blev ført, før Dansk Folkeparti fik indflydelse på den førte politik i 2001. 

Den stramme udlændingepolitik har bl.a. betydet, at kun 1.095 asylansøgere fik opholdstilladelse i 2006, og det tal har generelt ligget stabilt de sidste par år. I 1995 lå tallet derimod på hele 20.347 asylansøgere. En tilbagevenden til den politik, der blev ført i halvfemserne, vil uden tvivl føre til en eksplosiv stigning af antallet af asylansøgere til det samme niveau som dengang. Dermed skal vi igen poste milliarder af ekstra kroner ud til øget asylbehandling og til overførselsindkomster. For ikke at tale om uundgåelige problemer, der er forbundet med at skulle integrere folk, der kommer fra en kultur, der ligger utroligt langt fra vores egen. 

Omkring en af de problemstillinger, der opstår i forbindelse med de fremmede kulturers indtog i Danmark, lancerede vi i DFU i starten af året en kampagne, hvor vi opfordrede de muslimske piger til at undlade at gå med tørklæder og burkaer mm. Dermed vil de bedre kunne tilpasse sig den danske kultur og de danske normer og dermed blive en del af det danske samfund. At de vælger at bære tørklæde virker som et kvindeundertrykkende symbol, og det sender signal om, at det at følge Koranens ord til punkt og prikke, er mere vigtig for dem end at blive integreret i det danske samfund. 

Det er muligt, at en del af de muslimske kvinder helt selv har truffet afgørelsen, om at de ønsker at bære et muslimsk tørklæde eller ej. Men der ligger uden tvivl et stort pres på dem fra deres mænd, fra deres familie, fra deres omgangskreds og fra deres religion, om at de skal bære det. Og ingen skal bilde mig ind, at en pige på 8 år selv har valgt at tage tørklæde på i skolen – det er efter alt at dømme, noget hendes forældre har tvunget hende til det. 

I forbindelse med lanceringen af kampagnen var min forgænger som landsformand Kenneth Kristensen Berth i studiet hos Go’morgen Danmark på TV2. Her havde han den tvivlsomme fornøjelse af at debattere mod Asmaa Abdol-Hamid, som absolut ikke kunne se noget forkert i tørklædet.  

Asmaa Abdol-Hamid er siden blevet folketingskandidat for Enhedslisten og har flere gange gjort sig uheldigt bemærket, når hun ikke vil melde klart ud om, hvad hun mener om homoseksuelle rettigheder og dødsstraf, når hun desuden nægter at give hånd til mænd, og hun forlanger, at hun vil bære tørklædet fra Folketingets talerstol, i fald hun bliver valgt ind. 

Senest oplevede vi i juli måned, at hun opfordrede terroristerne i Irak til at angribe de danske soldater, som sætter livet på spil i forsøget på at opretholde ro og orden til gavn for landets befolkning. Disse udtalelser er klart landsforræderiske mod det land, som hun ønsker at sidde i parlamentet for og helt utilstedelige for et potentielt folketingsmedlem. 

Hvad Asmaa Abdol-Hamids islamistiske holdninger har til fælles med den socialistiske ideologi, som Enhedslisten bygger på, er svær at få øje på. Men det fortæller lidt om, hvad det er for et rodet parlamentarisk grundlag, som Socialdemokratiet har at bygge på, hvis Helle Thorning Smith ønsker at blive statsminister efter næste valg. 

På venstrefløjen finder vi også mange af de stenkastende unge ballademagere, som ikke ønsker at respektere den grundlovssikrede private ejendomsret. Da de utilpassede unge mennesker ikke respekterede flere af de regler, som Københavns Kommune havde stillet, for at de til gengæld fik et ungdomshus stillet til rådighed, valgte kommunen for et par år siden at sælge huset til den kirkelige forening Faderhuset. 

Rømningen af Ungdomshuset afstedkom kampe politiet og de autonome imellem, da de unge ikke frivilligt ville forlade stedet. Det fik som altid venstreorienterede politikere til at hyle op om politiets påståede hårdhændede metoder. Men i betragtning af de våben og kasteskyts, som man fandt under ransagningen, var det klart, at politiet måtte handle hurtigt og effektivt i forbindelse med rømningen.  

Det må alt andet lige være en ekstremt farlig opgave for politiet, hver gang de konfronteres med disse autonome. Vi skal derfor klart bakke op om politiet og tilskynde dem i deres generelle flotte arbejde for at sikre ordnede forhold her i landet. 

I kølvandet på rømningen har der været flere sympatidemonstrationer i København og andre steder i landet til fordel for Ungdomshuset. Det er indtil videre kulmineret med demonstrationerne lørdag den 1. september, som endte med, at flere butikker blev smadret og plyndret på Nørrebro. 

Til de unge ballademagere skal opfordringen herfra lyde følgende: Få jer en uddannelse, find jer et arbejde, find jer en fornuftig fritidsbeskæftigelse og frem for alt opfør jer ordentligt og anstændigt!  

Som I kan se, er der rigeligt at kæmpe for fremtiden. Der hviler et stort ansvar på den unge generation i Danmark, når vi skal tage over, og sørge for at bevare Danmark som et homogent, driftigt og velfungerende land - i respekt for den danske kultur og historie til gavn for de kommende generationer. For at nå målet, skal vi sørge for, at så meget af Dansk Folkepartis politik bliver gennemført, og hertil er det nødvendigt med et fortsat godt samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom. 

Dertil har jeg kun tilbage og sige tak for ordet, og I ønskes alle et fortsat godt årsmøde – tak.