22.12.2007

Kvindekampen er blusset op 

 

D. 19. december 2007 lavede 10 unge kvinder en aktion i DGI-byen, hvor de valgte at bade topløse. Dette gjorde de i kvindekampens navn. Aktionen skulle være med til, at afseksualisere kvinders krop.

Man kan jo sige, hvad man vil omkring aktionen. Elisa Patricia Rasmussen fra Radikal Ungdom siger: ”At smide tøjet skader kampen mere end det gavner”.  

Jeg syntes derimod, at disse unge kvinder har fat i noget af det rigtige. De har bebudet, at der kommer flere aktioner, og det hilser jeg velkommen. Jeg håber bare på, at disse unge kvinder vil lave en aktion, som rammer, der hvor er brug for den.  

Aktionsgruppens mål er at afseksualisere bryster. Hvad med at først få afseksualiseret hår, hænder, arme og ben? 

I dagens Danmark er vi omgivet af tusindvis af kvinder, som dagligt ikke må vise deres krop frem, fordi en ældgammel lovreligion har dikteret det. 

Da kvindekampen var på sit højeste i 1970’erne, kunne man se massevis kvinder stå på gader og stræder, og brænde deres BH’er af, fordi den var et symbol på typisk kvindebeklædning.

Jeg savner, at disse kvinder igen finder de røde strømper frem, og i stedet begynder at fokusere på burkaer og tørklæder i feminismens navn. 

----
Ugebrevet er skrevet af hovedbestyrelsesmedlem Jeppe Jakobsen