"15-årig overfalder 75-årig i hjemmet" 

"2 unge på 16 og 17 begår røveri på tankstation" 

"25-årig stukket ned af 16-årig i Århus"

Ovenstående overskrifter er fiktion, men desværre ikke meget ulig de overskrifter, vi dagligt konfronteres med i både de elektroniske og i de skrevne medier. 

Der er foruroligende, og utrygheden for hver borger er naturligvis stigende. Forleden dag tog TV2 Nyhederne fat på problemet og havde inviteret en af de unge uromagere til at deltage i Nyhederne, for bl.a. at fortælle om,  hvorfor og hvordan alle disse voldshandlinger tager sin begyndelse, og hvad de unge selv synes. 

Jeg havde i min naivitet forventet, at den unge mand på et eller andet niveau angrende sine handlinger, og måske endda havde en vis forståelse for den situation, han havde sat sine ofre i. Men jeg blev snydt. For da snakken falder på hans kriminelle løbebane, fortæller han stolt og storsmilende om, hvad han har bedrevet gennem tiderne – heriblandt 20 gaderøverier og røveri mod en tankstation. Og den menneskelighed, jeg stadig troede, fandtes et eller andet sted i ham, kunne jeg se smuldre, da han omkring hans tankrøveri og de psykiske konsekvenser for de ansatte, siger noget lignende, at han da er ligeglad, og at de må få et andet arbejde, for når de er på en tankstation, ved de, at den bliver røvet.

Så slog det mig, at her er et problem, som vi nok hele tiden har været klar over eksisterede. Men omfanget af det er måske ikke gået op for befolkningen og politikerne endnu. For scenariet er rystende, hvis der blandt unge kriminelle ingen sympati for andre mennesker kan findes, og når antallet af lovovertrædelse giver den enkelte øget respekt og højere prestige i den kriminelle underverden – er vi inde i en ond cirkel, som vil blive ufattelig svær at bryde. 

Politikerne på Christiansborg må nu råbes op – for der må og skal gøres noget. Ungdomssanktionerne, som er blevet indført, må omstruktureres for efterfølgende erfare, at disse ingen reel effekt har. Blandt de unge, der idømmes en ungdomssanktion eller kommer på ungdomsinstitutioner, er antallet af unge, der kommer ud af kriminaliteten alarmerende lav, og de unge ser tit og ofte opholdet som en miniferie – betalt af det offentlige. 

Det, der åbenbart skal til, er at give disse unge en forsmag på, hvad der rent faktisk venter dem, hvis de ikke ændrer adfærd. Der må oprettes ungdomsfængsler, hvori dagligdagen tilnærmelsesvis ligner dagligdagen i et almindelige ”voksen-fængsel". På den måde, kan vi som samfund, give de unge en lærestreg og samtidig undgå, at de bliver sat sammen med hærdede kriminelle. Efter ophold i et sådant fængsel, må det social-pædagogiske arbejde sættes i værk, eventuelt på de allerede kendte ungdomsinstitutioner, og så kan det forhåbentlig resultere i, at flere af disse unge lømler indser, at de hellere må finde på noget andet at lave end at terrorisere det samfund, der stiller sig til rådighed for dem på alle tænkelige måder.

----
Ugebrevet er skrevet af organisatorisk næstformand Bente Kronborg Holst.