Talen blev afholdt ved grundlovsmøde i Bording arrangeret Dansk Folkeparti i Herning og Ikast-Brande.

I dag den 5. juni fejrer vi 160 års dagen for underskrivelsen af Danmark Riges Grundlov.

I den forbindelse kommer jeg til at tænke tilbage på situationen i 1999 - for ti år siden - hvor grundloven havde 150 års jubilæum. I optakten inden grundlovsdag mente flere, at man i forbindelse med jubilæet skulle benytte lejligheden til at få grundloven ændret. Grundloven skulle generelt omhandle mange flere emner, og samtidig mente nogle, at den skulle omskrives, så det ikke længere var nødvendigt at spørge befolkningen, hver gang EU skulle ratificere en ny traktat.

Men det blev aldrig mere end til elitære drøftelser. Det var ikke noget den brede del af befolkning interesserede sig for. Debatten løb derfor ud i sandet efter den 5. juni 1999, men popper dog op engang imellem især omkring denne tid af året, når grundlovsdag nærmer sig.

I vores parti ser vi ikke noget snarligt behov for grundlovsændringer, da Grundloven fungerer fint som grundlaget for enhver anden lovgivning her i landet. Den har gennem flere generationer været med til at sikre orden, stabilitet og grundlæggende rettigheder til gavn for den danske befolkning.

Det samme var vores argument i 1999, hvor vi var samlet til et større landsdækkende grundlovsmøde i de naturskønne og historiske rammer ved Dybbøl Mølle. Det var et af mine første større arrangementer, som medlem af Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom, og jeg husker tydeligt forargelsen fra flere sider over, hvordan vi dog kunne tillade os at holde et offentligt grundlovsmøde, og så lige netop der - ved Dybbøl Mølle.

Det gav os på godt og ondt en hel del omtale inden arrangementet, og det alene fordi vi ville holde et åbent grundlovsmøde. De Radikale i Sønderborg tog bl.a. initiativ til et mod-grundlovsmøde, hvor den dengang radikale Naser Khader, Svend Auken fra Socialdemokratiet og Enhedslistens Søren Søndergaard var talere. I en parentes kan det nævnes, at de kun kunne samle en tiendedel tilhørere i forhold til, hvad Dansk Folkeparti fik samlet ved Dybbøl Banke.

Enhedslisten - som jo ellers priser sig af at være særdeles miljøbevidste – havde desuden lejet et fly, der trak et banner efter sig med teksten: ”Ø = Nej til racisme og EU”. Den cirkulerede så rundt i luftrummet over Dybbøl Banke og forstyrrede bl.a. Mogens Camres tale.

Enhedslistens daværende unge kontakter i Rebel, som er forgængeren til det nuværende Socialistisk Ungdoms Front brugte også ret utraditionelle demonstrationsmetoder, som en artikel i Information fra den 7. juni 1999 beskriver således:

” Selv de unge fra Rebel, der i mens er kørt i stilling på den anden side af Alssundbroerne på parkeringspladsen over for Dybbøl Mølle, må holde pæn afstand til Pia Kjærsgaard med deres lidt særprægede hyldest til hende: Danmark for danskerne/Pia hun er fører, skråler de, mens de iført hagekorsarmbind og Ku Klux Klan-kutter heiler ad de forbipasserende biler og uddeler løbesedler med støtte til liste O fra "Danske Nazisvins Sydjyske Arbejderparti" og "Ku Klux Klan, Sønderjylland".

Desværre for dem har politiet gennet dem så langt ned ad Dybbøl Banke i retning mod Sønderborg, at passagererne i flertallet af Dansk Folkepartis lejede turistbusser, der kører op ad banken fra den anden side, aldrig får dem at se. Om de tilfældige forbipasserende fatter, at dette ikke er nazister, men forklædte venstreorienterede, er uklart. Bilisternes mange fuck-fingre kan tolkes på flere måder, mens en ung, arabisk udseende mand nok mest råber "Svin", fordi han tager naziuniformerne for pålydende.”

På trods af dette nærmest tragikomiske indslag fra disse venstreorienterede plattenslagere, så forløb grundlovsmødet udmærket, og den store forudgående omtale og debat resulterede i at næste 1.000 mennesker deltog i folkemødet trods regnen. Nu er det ikke kun af ren nostalgi, at jeg fortæller om dette event, der fandt sted for 10 år siden, men det giver et meget godt øjebliksbillede af, hvad situation var dengang.

Vi var et nyt parti, som havde fået en pæn succes ved kommunalvalget i 1997 og folketingsvalget 1998 og stod til fortsat fremgang. Vores politiske modstandere troede så fejlagtigt, at de kunne knække os i opstartsfasen, ved demonstrativ grov og nedladende behandling. 

Der findes mange eksempler på groteske ytringer rettet mod Dansk Folkeparti og især partiformand Pia Kjærsgaard fra den periode. En af bannerførerne i hetzen var den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som bl.a. gik så vidt, at han omtalte Dansk Folkeparti som ”ikke stuerene” og som et parti, der mindede ham om ”noget fra 30’erne” (underforstået nazismen). 

Men det lykkedes som bekendt ikke, for hverken Poul Nyrup Rasmussen, Mimi Jakobsen, Kjeld Holm, Rune Engelbreth, David Trads eller nogen af de mange andre såkaldte ”stuerene humanister” at kue os. Og i dag er Dansk Folkeparti efter tre valg stadig Folketingets tredje største parti med en stor indflydelse på den førte politik, og sådan skal det også være fremover.

Det er svært at bedømme, hvordan det ville være gået i Danmark, hvis Dansk Folkeparti ikke havde været en realitet. Men i lande som England og Sverige, hvor der ikke er et parti lignende Dansk Folkeparti med politisk indflydelse, og der ikke har været en nødvendig debat om den førte udlændingepolitik, der kan man tydeligt se konsekvenserne af en ukontrolleret og fejlslagen udlændingepolitik. Bare tag indvandrerghettoen i Rosengård i Malmö som et eksempel, hvor der ofte er voldsomme optøjer, og hvor kun 38 % af indbyggerne mellem 20 og 64 år har et arbejde. Lad os fortsat sørge for, at svensklignende og ukontrolleret udlændingepolitik aldrig bliver kutyme her i Danmark.

Ligesom i dag fandt grundlovsmødet i 1999 også sted lige inden valget til Europaparlamentet. Dengang fik vi for første gang valgt en europaparlamentariker fra Dansk Folkeparti nemlig Mogens Camre. Mogens Camre stopper efter dette valg, og der skal herfra lyde en stor tak for hans indsats til gavn for Danmark i de sidste 10 år. I Dansk Folkepartis Ungdom har han ofte beriget vores medlemmer med sin store viden om EU og andet i forbindelse med vores ekskursioner til Bruxelles og ved besøg forskellige arrangementer her i landet.

På søndag er der igen valg til Europaparlamentet, og her er det Morten Messerschmidt og ni andre kandidater, der skal sikre Dansk Folkeparti et godt valg, så vi får mindst et men gerne to pladser i Parlamentet. Der er brug for de EU-kritiske røster i Parlamentet, så vi kan få EU på rette kurs. Så husk endelig at få så mange som muligt til at afgive deres stemme på søndag.

I forbindelse med EU, har jeg i øvrigt aldrig helt forstået denne hast med udvidelser af nye lande i fællesskabet og arbejdet med at finde på nye traktater. Hvorfor ikke fokusere på, at få EU til at fungere under de rammer, det har i øjeblikket?

I øjeblikket er Nice-traktaten, den seneste traktat der er blevet ratificeret. Sagt i en sidebemærkning var det kun Irland - ligesom med Lissabon-traktaten – hvor befolkningen blev spurgt ved en folkeafstemning. De sagde dengang i 2001 nej til traktaten, men året efter fik de så lov at stemme igen, og da blev det så et ja. De har nemlig også den kutyme, at befolkningen skal spørges igen, hvis de kommer til at ”stemme forkert”.

Nice-traktaten blev altså ratificeret af alle lande i 2002, og formålet med den var at forberede de europæiske institutioners funktion i en udvidet union – altså samme argument som man bruger i dag om Lissabon-traktaten. Min pointe er derfor, at man kan udmærket få EU til at fungere under de nuværende rammer, uden at der er behov for en fælles forfatning eller nye traktater.

Hvis man eksempelvis forestillede sig, at EU de næste 10 til 15 år satte alle planer om landeudvidelser og nye traktater i bero, så kunne man i stedet fokusere på at få styr på nogle andre ting. I stedet kunne man koncentrere sig om at få EU-landene helskindet gennem den verdensomspændende økonomiske krise og samtidig få effektiviseret og ryddet op i EU-systemets bureaukrati og interne arbejdsgange.

Om EU vil følge det gode råd er nok tvivlsomt. Det er jo sjældent, at EU bygger på sund fornuft, når man eksempelvis ser på landbrugsstøtten, som optager mere end halvdelen af EU's regnskab og EU-parlamentets flytning mellem Bruxelles og Strasbourg hver måned.

At sidstnævnte finder sted vil være ligeså sagligt, som hvis vi forlanger, at der skal bygges et nyt Christiansborg i eksempelvis Ikast, og at alle politikere og sekretærer og alt materiale en gang om måneden skulle flyttes fra København til Ikast og derefter tilbage igen. Hvis jeg foreslog det, ville de fleste nok med rette synes, at jeg var ret tosset, men det sætter tingene i perspektiv, når man tænker på, at der er sådan, at det rent faktisk finder sted i EU.

Det var alt, hvad jeg havde i denne omgang, og jeg vil i den forbindelse sige tak for indbydelsen. Til slut vil jeg blot ønske jer alle en fortsat god grundlovsdag. Tak for ordet.

----
Talen er skrevet af landsformand Allan Steen Hansen