Ifølge en ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der i 2019 mangle 45.000 faglærte og 105.000 med en videregående uddannelse, mens der samtidig vil være 90.000 ufaglærte og 35.000 med en gymnasieuddannelse som højeste niveau. Derfor bliver det nødvendigt med en større indsats for at få flere unge bedre uddannet, så vi fortsat kan sikre Danmarks konkurrenceevne.

I kontrast til forudsigelserne ser man i øjeblikket stor arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere, hvor hver fjerde ikke er i job et halvt år efter de er færdiguddannet, og samtidig stiger antallet af unge der dropper ud af erhvervsskolerne bl.a. pga. problemerne med at skaffe nok praktikpladser. Med den nuværende dystre erhvervssituation kan man frygte, at endnu flere unge på forhånd vil opgive en uddannelse for i stedet at ende som ufaglært. Men det vil være katastrofalt for samfundet, da fremtidens erhvervsliv utvivlsomt vil efterspørge mere veluddannet arbejdskraft.

Noget må gøres for at komme udfordringerne i forkøbet. Bl.a. skal man have klarlagt hvilke grupper, man skal målrette indsatsen overfor, og her viser målinger, at det især er drengene, der ikke får tilstrækkelig uddannelse. Mens hver fjerde dreng ikke har fået en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen, gælder for kun for hver femte pige. Og ser man på de videregående uddannelser er skævheden endnu mere udtalt, hvor kun en tredjedel af drengene tager en videregående uddannelse, mens det gælder for halvdelen af pigerne. 

For at undgå en skæv uddannelsesfordeling, skal man sikre, at uddannelsessystemet er bedre gearet til at tackle drengene, så de ikke falder fra. For dem der tager den erhvervsfaglige uddannelse, er det vigtigt, at der er praktikpladser nok, så man må også appellere til virksomhederne, at de fortsat tager samme antal elever ind som tidligere, så man sikrer en tilstrækkelig faguddannet arbejdskræft. Hvis ikke virksomhederne følger opfordringen, må vi om nødvendigt oprette yderligere skolepraktikpladser for at redde nødstedte erhvervsskoleelever ud af de problemer, der er opstået på grund af finanskrisen. Men det mest optimale er dog stadig virksomhedernes egne elev- og praktikpladser.  

Måske skal man også overveje, om den 9 års skolepligt skal udvides, så alle har ret og pligt til at tage sig en ungdomsuddannelse. Men bedste vil dog være, hvis flere unge selv tager initiativ til det. Noget skal dog gøres, hvis man skal sikre en veluddannet arbejdskraft i fremtiden.

Landsformand Allan Steen Hansen.