|
Ritt Bjerregaard må nu træde i karakter, som demokratisk valgt borgmester. I går, på årsdagen for rydningen af jagtvej 69, afholdt de autonome en demonstration, for at kræve et nyt ungdomshus.
I forbindelse med demonstrationens start ved Nørrebrohallen, lød det fra scenen: ”Fortjen din bistand, dræb en politimand.” Det var altså ikke tilfældige medløbere, men mennesker, som man må formode, var en del af arrangørerne.
- En ting er, at kræve noget man ikke har ret til, en anden ting er at ødelægge en bydel. Men at opfordre til mord på ordensmagten er direkte sygt, siger hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Folkepartis Ungdom Jeppe Jakobsen.
- Ritt må nu slå enhver tanke om et ungdomshus ud af hovedet. Man forhandler ikke med terrorister, og man bukker i hvert fald ikke under for deres krav.
Hvis Ritt ikke ser dette som en øjenåbner, så må regeringen træde til og sikre, at disse mennesker aldrig ser skyggen af et ungdomshus, men derimod indersiden af en fængselscelle, slutter hovedbestyrelsesmedlem Jeppe Jakobsen.
---- Privat til redaktionen: Hovedbestyrelsesmedlem, Jeppe Jakobsen træffes på tlf. 28 40 16 60. |