24.09.2009

DFU i kraftig protest over støtte til religiøse skoler. 

DFU’s politiske næstformand, Anders Vistisen, overrækker i dag kl.: 12:00 en symbolsk blankocheck til Udviklingsminister Ulla Tørnæs i protest over, at ministeren ønsker at støtte afghanske Talibanskoler med danske skattekroner.

Anders Vistisen forklarer: ”I DFU er vi oprørte over, at ministeren overhoved kan komme på så vanvittig en ide. Det er en hån mod de sårede og døde soldater, der uselvisk har opofret sig for at bekæmpe islamismen og terroristerne i Afghanistan, at ministeren på kujonagtig vis sælger ud de frihedsværdier og principper, som vi kæmper for. Det er uværdigt og uacceptabelt og vidner om at ministeren fuldstændig har misforstået begrundelsen for, at vi kom til Afghanistan i første omgang.

Som symbol på DFU’s protest har vi besluttet at overrække ministeren en symbolsk blanco check udstedt af den danske stat til Taliban og Al-Qaeda, som en klar understegning af, at når vi understøtter deres skoler kan vi i princippet ligeså godt støtte deres andre aktiviteter.

”Det er en hån uden lige overfor den danske befolkning på denne måde at give efter for islamisternes krav. Ved at give efter demonstrere vi tydeligt, at hvis bare Taliban brænder skolerne ned, får de deres vilje. Dermed vil det logiske ræsonnement for terroristerne være, at hvis bare der dør danske soldater nok, skal vi nok give efter her også og rejse hjem. Dermed kan ministerens beslutning kun af Taliban og Al-Qaeda ses som en opmuntring til at intensivere kampene mod kollisionsstyrkerne”