V/ Allan Steen Hansen, landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom 

Kære årsmødedelegerede, kære gæster;

I forbindelse med årsmødet er det kutyme, at man bruger lejligheden til at reflektere over, hvad der er sket i det forgangne år, hvad status er nu, og hvor det er, vi er på vej hen.

I den forbindelse er der især ét politisk emne, der har fyldt den politiske dagorden i det sidste års tid, og det er: Finanskrisen. Selvom Danmark utvivlsomt – set over en længere tidsperiode - har været i større kriser end den, vi er i nu, så er den nuværende krise noget, der rammer store dele af befolkningen overalt i landet, noget man fra politisk side bliver nødt til at forholde sig til og forsøge at modvirke.

Især ungdommen er ramt af den nuværende finanskrise. Hvor det for nogle år siden var normalt, at unge efter endt uddannelse kunne vælge og vrage mellem mange forskellige jobtilbud, er udbuddet i dag langt mindre, og arbejdsløsheden blandt unge og nyuddannede er stigende. En ny generation vokser derfor op med begrebet ungdomsarbejdsløshed, et begreb, som mange for få år siden troede, var afskaffet, men som nu er over os og fører  velfærdsforringelser med sig på både kort og lang sigt.

Vi må gøre, hvad vi kan for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, så vi ikke taber en større generation på gulvet. Det kan bl.a. gøres ved – som Dansk Folkeparti tidligere har foreslået - at forlænge studietiden for unge studerende, der ellers risikerer at gå direkte fra studiet og ud i ledighedskøen.

Vi må også appellere til virksomhederne, at de fortsat tager samme antal elever ind som tidligere, så vi sikrer en tilstrækkelig faguddannet arbejdskraft til den dag, hvor krisen forhåbentligt vender, og den igen bliver stærkt efterspurgt indenfor det danske erhvervsliv. Hvis ikke virksomhederne følger opfordringen, må vi om nødvendigt oprette yderligere skolepraktikpladser for at redde nødstedte erhvervsskoleelever ud af de problemer, der er opstået på grund af finanskrisen. Men det mest optimale er dog stadig virksomhedernes egne elev- og praktikpladser. 

En anden sag, der har fyldt meget i det forgangne år, er den eskalerende bandekrig mellem især rocker- og indvandrerbander. Bandekrigen har fået et omfang, hvor også mange uskyldige personer på tragisk vis bliver indblandet, når der bl.a. skydes på åben gade og tilfældige forbipasserende bliver ramt.

Det, der især er skræmmende ved bandekriminaliteten, er, at så mange unge desværre fascineres af banderne og slutter op om dem som supportere og håndlangere. De får så tildelt det beskidte arbejde med vold, afpresning og narkotikasalg. Imens kan bandelederne så læne sig tilbage og lade pengene rulle ind, alt imens der kommer flere og flere ofre af især unge, som forfalder til kriminalitet, fordærv og narkomisbrug.

Situationen er helt gal i øjeblikket, og regeringen må derfor træde i karakter og handle hurtigere, end tilfældet er i dag. Der skal sendes et klart politisk signal om, at vold og narko ikke skal være en del af de unges hverdag, så alle igen kan færdes trygt og roligt på de danske gader.

Det kan bl.a. gøres ved at nedsætte den kriminelle lavalder til eksempelvis 12 år, så vi kan få fat i de unge kriminelle med en konsekvent indsats fra starten af deres kriminelle løbebane. Straffene skal desuden generelt skærpes markant for personfarlig og narko- og banderelateret kriminalitet. Samtidig skal domstolene forstå politikernes klare signal og rent faktisk begynde at anvende den nye forhøjede strafferamme, hvilket undersøgelser viser desværre ikke har været tilfældet indtil nu. Kort sagt – vi må stoppe blødsødenheden overfor de bandekriminelle og i stedet sætte hårdt mod hårdt, så Danmark igen kan blive et trygt land at leve i.

Men der er selvfølgelig også sket positive ting i det forgangne år. Som Morten Messerschmidt før nævnte, lykkedes det os at få et fremragende valg til Dansk Folkeparti ved europaparlamentsvalget i juni, og det har vi al mulig grund til at være stolte over.

Til november gælder det så kommunal- og regionsrådsvalgene. I den forbindelse er det mig en glæde som landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom, at et rekordstort antal unge DFU’ere har valgt at stille op til valgene. Jeg håber, at både de – og resten af Dansk Folkepartis kandidater – får et rigtig flot valg, så vi i kommunalt regi kan opnå en lige så stor indflydelse på den førte politik, som det er tilfældet i Folketinget.

I forbindelse med kommunernes økonomi, så er det almindelig kendt, at de fleste kommuner må spare og holde igen med unødvendige udgifter. Derfor kan det undre, at en fjerdedel af landets kommuner vil ofre kræfter og skatteborgernes penge på at afholde prøvevalg for de 16-17-årige, hvilket bl.a. er sket efter pres fra Dansk Ungdoms Fællesråd og fra venstrefløjen i dansk politik.

Men valgrets- og valgbarhedsalderen har fundet et naturligt leje ved 18 års alderen, som jeg mener, vi bør holde fast ved. Derfor er kommunernes officielle prøvevalg en glidebane, der er med til at skabe forvirring om denne aldersgrænse. Valgretsalderen følges med myndighedsalderen, som er afgørende for, hvornår man kan aftjene værnepligt, hvornår man kan indgå ægteskab, og hvornår man kan stifte gæld. Derfor mener jeg, at prøvevalgene er formålsløse og spild af penge, og man burde i stedet fokusere på, at man i skolerne giver eleverne en objektiv orientering om, hvordan vores politiske system og demokrati fungerer, så eleverne selv kan danne sig en holdning til tingene.

For vi kan ikke komme udenom, at mange venstreorienterede lærere stadig prøver at påvirke eleverne politisk, hvilket de fleste af os fra Dansk Folkepartis Ungdom kan nikke genkendende til i forbindelse med vores eget uddannelsesforløb.

Den venstreorienterede påvirkning fra skolerne kan være en af årsagerne til, at så mange unge mennesker er til fals for Villy Søvndals og Socialistisk Folkepartis letkøbte argumenter om, at alle bare skal have nogle flere penge fra staten, når der opstår problemer, uden at spekulere videre over, hvor pengene skal komme fra.

Det er skræmmende at se, at Socialistisk Folkepartis Ungdom i dag er landets største partiungdomsafdeling, og at moderpartiets opbakning i meningsmålingerne stadig vokser. Det sker på trods af, at man bl.a. indtil for nylig med typisk venstrefløjsjargon kunne læse i partiet officielle principprogram, at man ønskede at afskaffe kapitalismen ved en revolutionær proces, og at de vigtige produktionsmidler skulle underlægges en samfundsmæssig styring.

I foråret lancerede vi i Dansk Folkepartis Ungdom kampagnen: www.rottefaengeren.com. I kampagnen satte vi fokus på, hvordan fremtrædende medlemmer af Socialistisk Folkeparti gennem tiderne har flirtet med totalitære kræfter på den yderste venstrefløj samt på det useriøse i, at deres tidligere rabiate udmeldinger nu er blevet afløst af midtersøgende – ja man fristes nærmest til at sige ”stuerene” udtalelser, for at tækkes nye vælgergrupper. Kampagnen har en ret humoristisk indgangsvinkel – synes vi selv - men Villy Søvndal synes ifølge Jyllands-Posten bestemt ikke om den. Så om ikke andet, har vi da opnået at vise, at den rare og joviale Villy Søvndal også kan blive sur og tvær engang imellem.

Men nok om det. Vi skal bare huske på, at der venter et skrækscenarium forude med et rødt kabinet bestående af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti - som formentligt også bliver afhængig af Enhedslistens mandater - hvis ikke det lykkes os at bevare VOK-flertallet i almindelighed og Dansk Folkepartis stærke position i særdeleshed. Derfor er min opfordring her til sidst rettet til både medlemmer af Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom. Vi skal fortsat stå sammen i vores fælles kamp for at bevare Danmark som et homogent og velfungerende land, også til gavn for de kommende generationer.

Fortsat godt årsmøde – tak.