04.07.2006

Mere solidaritet i FN, tak!

Økonomien har det godt i Danmark i dag. Vi har stadig gang i forbrugsfesten, og den ser ikke ud til at slutte foreløbigt. Vi lever godt, tjener gode penge, har en relativt lav rente og i det hele taget går det jo faktisk godt i Danmark.

Oppositionspartierne mener, at når vi er så rigt et land, som vi er, bør vi være et forgangsland og derfor øge ulandsbistanden betydeligt. FN tilsiger, at vi som udgangspunkt bør give 0,7 % af vores BNP for at bekæmpe fattigdommen i ulandene. I Danmark giver vi faktisk 0,8 % af BNP’en og dermed mere end forventet. Det gør os samtidig til medlem af den såkaldte ”0,7-klub”. Jeg er derfor fuldstændig uforstående overfor, at regeringen og Dansk Folkeparti gang på gang bliver kritiseret for at give for lidt i bistand. Faktisk er det muligt for os at sætte bistanden ned, hvilket jeg også mener, vi bør gøre.

Ulla Tørnæs har for nylig eftergivet en stor gæld til ulandene, hvilket også var en nødvendighed for at de kunne få deres økonomi på fode igen. Renterne på gælden var ganske enkelt større end det beløb, der blev givet i form af bistand. Den onde cirkel er på vej til at blive brudt ved gældseftergivelse, og derfor har Danmark gjort sin del for at bekæmpe fattigdommen.

Som medlem af ”0,7-klubben” er vi et foregangsland. Men der mangler et solidaritetsprincip blandt flere lande i FN. ”0,7-klubben” består af alt for få lande, og det kan derfor ikke være meningen, at det er medlemmer af denne klub, der skal poste endnu flere penge af sted, når der er så mange andre lande, der giver mindre end 0,7 % af deres BNP i ulandsbistand.

Vi er ikke egoistiske, når vi ønsker at sætte bidraget ned. Men i Danmark ser vi dagligt ældre på plejehjemmene blive behandlet som dyr, daginstitutioner der tvinges til at have lukkedage for at kunne løbe rundt og faldefærdige skoler. Vi har altså en stor række alvorlige problemer, der skal løses, inden vi kan hjælpe andre.