17.06.2008

Er EU-toppen små børn, der ikke forstår et ”NEJ”?

Danmarks sagde nej til Maastricht-traktaten i 1992. Frankrig og Holland sagde Nej i 2005. Irerne har en gang sagt nej til Nice-traktaten, og nu siger de nej til Lissabon-traktaten. 

Men det virker som om, at EU-toppen ikke forstår et nej. For et nej til et fantastisk projekt som EU må åbenbart ene og alene skyldes uvidenhed. Der er ikke en eneste ja-siger, der har sat sig ned og tænkt den tanke, at folk faktisk ved, hvad de stemmer om. Der er ikke en eneste, der har overvejet det faktum, at udviklingen i ”Nej” –landene løbende op til afstemningsdagen er blevet klarere og klarere  i ”Nej”-retningen, og at det er sket i takt med, at folk rent faktisk er blevet informeret om indholdet af en given traktat. Kort sagt, at folk er gået fra måske ikke at vide meget om en traktat til netop at have viden, og i kraft heraf har besluttet, at traktaten ikke vil gøre dem og deres land gavn på nogen som helst måde. 

For det viser sig jo gang på gang, at der bliver stemt nej. Europas befolkning vil ikke have EU som overmagt. Europas befolkning vil være herre i deres eget land og på godt og ondt lade deres egne politikere bestemme over landet. 

Nu står EU-toppen tilbage med endnu et ”Nej” og klør sig i skæget, for hvad gør man nu. Hvordan får man tilpasset traktaten således, at irerne alligevel sluger den, så EU-toget kan fortsætte sin udemokratiske fremfærd mod Europas Forenede Stater!  

Men det kan ikke være rigtig. Europas elite må nu acceptere deres nederlag og erkende, at Lissabon-traktaten og dermed hele projektet er dødt, og at de hverken kan eller bør genoplive den. Det vil være respektløst for demokratiet, og ikke mindst for den beslutning, som den irske befolkning har truffet på bedste demokratisk vis. 

Til sidst vil jeg gerne sende en tanke med den dybeste taknemlighed til og respekt for irerne. For deres mod til at tage afstemning og for deres nej, der forhåbentligt gør at vi andre kan undgå at få traktaten hevet ned over hovedet.