Af Rebecca Vedersøe Holst, DFU Københavns Amt
Årets højdepunkt for mange DF’ere må nok være årsmødet. Weekenden hvor hele landets medlemmer mødes i god stemning for at diskutere politik og nyde hinandens selskab.
For mig, en ung, københavnsk DFU’er var maven fyldt op med sommerfugle inden jeg sammen med DF-hovedstaden drog af sted mod mit første landsmøde.
Datoerne for mødet var den 16. – 17. september, og årsmødet fandt som tidligere sted i Odense Kongrescenter.
For mig startede årsmødet allerede ude i forhallen ved DFU’s bod hvor alle DFU’erne hurtigt fandt sammen og fik indhentet den sidste nye sladder fra landets hjørner af. Det officielle landsmøde startede med fællessang og DFU pigernes faneindmarch (jeg synes stadig at det er snyd at jeg skulle have en af de allerstørste faner; det var jo min første gang!!??!) Derefter fulgte så valg af dirigent med andre. Dette blev fulgt af Pia Kjærsgaards tale. Det var en glad og optimistisk Pia Kjærsgaard som stillede sig på talerstolen for at undres over socialdemokraternes ikke-eksisterende politik og for at takke os mange fremmødte for al vores støtte. Der blev ikke lagt skjul på hvor meget hun nyder disse årsmøder og hvor meget hun tager med hjem herfra. Derefter var det Khristian Thuesen Dahls tur. Endnu en stor taler steg op på den store scene og prædiket om socialdemokraternes manglende projekt. Jeg nyder at høre Christians taler, han har en varme og en humor som er ganske enestående befriende og denne gang var ingen undtagelse.
Resten af lørdagens program bød på valg til den nye hovedbestyrelse, fri debat og så noget som jeg personligt havde set frem til; Årets gæstetaler Thyra Frank. Thyra Frank modtog årets legat som en belønning for hendes arbejde som forstander på plejehjemmet ’Lotte’. Thyra takkede og holdt et livsbekræftende oplæg om livet som plejehjemsbeboer i Danmark. Jeg var lutter øre og kunne have fortsat i timevis, det er en skam at vore andre kommunale plejehjem ligger så langt væk fra hendes tankegang på grund af mangel på ressourcer og kærlighed til vore ældre.
Klokken 17.00 sluttede det officielle årsmødes lørdagsprogram. Der var nu kun 2 timer til aftenens fest. Det blev to timer med run på. De fleste DFU’ere var indkvarteret på Odense vandrehjem som lå helt inde i centrum, og derved et pænt stykke vej væk fra kongrescenteret. Dette gjorde at tiden til indkvartering, bad og omklædning var knap, for nu gjaldt det. Det var nu at vi piger skulle vise os fra vores pæneste side. Vi er partiets fremtid og der skulle ikke være nogen tvivl om at det er en flot fremtid som vi går i møde…
Nå, men efter stressende omklædning og alt for kor tid foran spejlet nåede vi tilbage til kongrescenteret til aftenens fest med 3 retteres menu, fornem underholdning, alkohol og dans til den lyse morgen. Det var en dejligt aften, jeg nød at danse med nogle af de lidt ældre DF’ere… de voksne, som rigtig ved hvordan man skal føre en dame på gulvet… jo jo, den lille københavner morede sig gevaldigt.
Søndag morgen startede, ifølge mine tømmermænd, alt for tidligt. Men de blev jaget på jagt af et par Panodiler og der blev pænt taget afsked med vandrehjemmet for atter at vende mod kongrescenteret. Søndagens højdepunkt for os DFU’ere kom klokken 12.30 hvor Kenneth Kristensen stod på talerstolen for, for sidste gang som landsformand, at give salen ’en hilsen fra Dansk Folkepartis Ungdom’. Det klædte vores landsformand at stå på scenen, og samtlige DFU pladser var fyldt under Kenneths tale.
Årsmødet blev afsluttet, som begyndt. Med Pia Kjærsgaard på scenen, efterfulgt af faneudmarch (denne gang var jeg snedig nok til at tage en lidt mindre fane som var nemmere at styre). Der blev tid til en meget hurtig frokost og et lidt hastet farvel inden bussen atter kørte mod København med fællessang i lange baner.
Det var en træt Københavner, der kom hjem og i seng efter sit allerførste årsmøde, men det var en stor fornøjelse at være med. Jeg takker alle som deltog for en dejlig weekend og ønsker endvidere jer alle en glædelig jul. |
